Martin Andersen Nexøs Mindestuer

I 1880 havde Martin Andersen Nexøs far købt en byggegrund af Nexø Kommune – beliggende i den sydlige del af byen. Her byggede faderen et hus til familien, som flyttede ind i 1882. Selv om Martin Andersen Nexø blot boede i huset i tre år – fra 1882-84 – er huset i Ferskesøstræde 36 blevet hans barndomshjem.

Huset blev i 1993 fredet, og der har siden sommeren 1990 været mindestuer for forfatteren. Mindestuerne rummer en samling af portrætmalerier og fotografier af forfatterens liv og virke. Desuden vises fotos fra filmatisering, personlige effekter med tilknytning til Martin Andersen Nexø og møbler fra tiden 1880-1900.

Samlingen omfatter flere hundrede fotokopier af forfatterens håndskrevne breve, noveller, artikler med mere samt et stort udvalg af forfatterens bøger, som er oversat til 44 sprog og solgt i mere end 10 millioner eksemplarer. En buste af Martin Andersen Nexø – udført af Harald lsenstein – er opstillet foran huset.

Her finder du os

Martin Andersen Nexøs Hus
Ferskesøstræde 36
3730 Nexø

For åbningstider og entrépriser, se vores hjemmeside på https://andersennexoe.dk/